Der er forskellige typer malware. Det er meningen, at nogle skal opdages, hvorimod andre skal være skjulte. Men selv de skjulte kan undertiden efterlade tegn.
Hvad skal du se efter på Mac- og Windows-computere?
Det er en udbredt myte, at malware kun er et problem for computere, der kører på Windows-operativsystemet. Selvom det er mindre almindeligt, kan Mac-computere også blive berørt. Du kan se efter disse symptomer på begge operativsystemer:
Programmer eller internet bliver langsommere
Programmer fryser ofte eller går ned
Der dukker ukendte reklamer, pop op-vinduer eller filer op
Browseren ændrer startsiden, ukendte værktøjslinjer
Ukendte sendte meddelelser eller e‑mails
Vinduer vises og forsvinder straks
Desværre er disse tegn ikke altid en tydelig indikation på inficering med malware. Der er mange andre mulige årsager til, at din computer opfører sig anderledes. Ligesom en hovedpine kan være tegn på sygdom, dehydrering, muskelspændinger eller andre problemer.
Mobile enheder er heller ikke sikre
Webkriminelle er der, hvor brugerne er. Heldigvis støder en Android-enhed eller en iPhone ikke på en traditionel computervirus. Men der er andre typer malware, de skal kunne håndtere. Tegn på malwareinficering kan også være tvetydige på mobile enheder. Se efter disse symptomer for at opdage en Android- eller iPhone-virusinficering:
Mærkelige eller uønskede apps
Datadræn
Apps eller operativsystem får nedbrud
Reklamer popper op
Mærkelige opkrævninger på din telefon- eller kreditkortregning
Bankgodkendelse er mistænkelig langsom
Selvom det er sjældent, er det muligt for en iOS-enhed at have malware. Især hvis du henter apps fra uofficielle appbutikker.